onsdag, marts 15, 2006

Måske ringer de i morgen?

Ensomhed blandt unge er et stigende problem...selv i vores høj-teknologigske samfund, hvor det er blevet noget nemmere at komme i kontakt med hinanden på alle tider af døgnet, enten via sms, msn, skype osv. Men måske er det netop det, der gør det. Det er blevet mere synlig, hvem der er populær, og hvem der ikke er det. Det afslører den velkendte bibbe-lyd fra mobilen. Flere unge 'mangler' det, hvad de kalder en rigtig ven, de mangler de tætte relationer, som giver en selvværd og opbakning. Jeg synes, det er rigtig skræmmende, hvis det her er en tendens, der er stigende. Man kan kun gætte sig til, hvad der skal blive af de unge, der går rundt med en følelsen af ikke at være noget værd. I forvejen er teenageårene ikke de nemmeste at komme igennem, med alle de krav der stilles nu om dage. Du skal gå i det rigtige tøj, være online, slank, se godt ud....!
Jeg læste et indlæg på Helse om ensomhed blandt unge - en ung udtalte, at "Dengang hvor de mobbede mig og sendte hadefulde sms'er, gad de da i det mindste bruge tid på mig -nu gider de ikke engang det!" - "Nu bliver jeg bare ignoreret, og det er næsten værre!"
Som forældre kan vi være mere opmærksomme på vore børns ve og vel - men jeg mener også, at det er en opgave både for læreren og pædagogen, der er tæt på børnene i de sociale sammenhænge i skolen og i klubberne.
For desværre er selvmord blandt unge et stigende problem!

2 Comments:

Blogger Malene :) said...

Hej Lilian,

Nu har jeg lige læst dit indlæg, og jeg kan kun sige at det gir mig helt kuldegysninger. Hvor er vi på vej hen med alt den teknologi der gør de unge ensomme. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på at vi faktisk havde en lille snak med Jonas i sidste uge. Han mente da hel klart at han skulle have et tv på sit værelse nu hvor vi kommer hjem til Danmark og han skal have et nyt værelse......Mor og far er imidlertid ikke af samme opfattelser og det kan godt være svært at forstå, hvis man altså ikke kommer med en forklaring efter at ha´afvist ham. Da vi så havde fortalt ham at vi allerede i huset har 3 tv......uha. det er allerede mange, og at der vil blive lavet et fælles hyggerum med tv, x-box og div. andre ting som han i fællesskab med resten af familien og vennerne ( som han forhåbenlig får nogle stykker af) kan benytte frit. Vi ønsker ikke at vi alle hver for sig skal sidde bag vores dør og se tv, spille computer, eller hvad vi kan finde på. Vi vil snakke sammen og være sammen!. Når man så har brug for at være alene, kan man jo gå på sit værelse og lukke døren, det er da også helt ok.
Det skulle bare ha´været en lille hilsen Lilian, men blev lidt mere. Godt indlæg - jeg kigger tit herind, da du har mange spændende ting på din blog.
God weekend
Malene

4:20 PM  
Blogger lilian said...

Hej Malene
-som talt ud af min og min mands mund. Jeg er helt enig - på den måde kan man også bedre deltage i hvad, det er hvad børnene laver, enten hvis de er på nettet, eller i hvad de ser i fjernsynet osv. Vi er også oppe på en del fjernsyn her i huset. De to 'mindste' har ikke fjernsyn på værelset, men de har en 'hyggestue', som vi kalder den, med fjernsyn og playstation, nedenunder har de en computer i fællesskab, som er deres til leg m.m. Selvfølgelig plager de også om et fjernsyn på værelset, men de skal selv spare halvdelen sammen, for det første - og så være lidt ældre. Vores ældste datter købte hendes, da hun var omkring 10 år - det eneste tidspunkt hun bruger det, er når hun har veninder hjemme og lør/søn morgen i sengen...hun har ikke lyst til at sidder deroppe helt alene...men hun er nu også enormt social..
Så, tak for dit indlæg - jeg er også dagligt forbi din blog - du har sådan nogle skønne forårsbilleder ....Knus Lilian

8:23 PM  

Send en kommentar

<< Home

This album is powered by BubbleShare - Add to my blog