mandag, marts 13, 2006

Kan I ikke bare løbe ud og lege?

(Artiklen er fra Helse)

Sidder du nu foran computeren igen? For mange forældre er det en kilde til frustration, når børnene sidder i timevis, og spiller computer. Også selvom de sidder dybt koncentrerede sammen med kammerater i en tæt ring om computeren, og tydeligvis har det sjovt. Kan de ikke bare løbe ud og lege, ligesom vi andre gjorde?
Problemet er, at der ikke var noget, der hed computere eller internet, da vi var børn. Hvis vi spillede spil, foregik det med brikker på et bræt, og når vi var sammen med kammeraterne, legede vi gerne nede i gården, i haven eller rundt omkring i kvarteret og på legepladsen.
-Computeren er opstået, efter at vi selv er blevet voksne, så vi har ikke oplevet computerspil som en del af vores legekultur, siger formanden for Medierådet for Børn og Unge, lektor, cand.pæd. Karsten Gynther. Derfor tager vi lidt afstand fra det. Vores manglende kendskab til computeren og internettet giver grobund for bekymring: Er det ikke farligt? Bliver de ikke bange? Og kan de ikke gå hen og blive voldelige af de spil? Flertallet af de danske forskere mener ikke, at børn opfatter volden i spillene som virkelig vold, men mere som et element i legen.
Der er en glidende overgang mellem at være facineret af en ting - og til at have så overdrevent et forbrug, at man ikke kan styre det. Man må vurdere, om computerspillet eller surf på nettet er den primære aktivitet i barnets liv, så det ikke samtidig kan passe det, vi forstår ved et almindeligt, godt børne-hverdagsliv.
- Med computerspil som med alt andet handler det om, at du som forældre må engagere dig i dit barns liv ud fra dine værdier om, hvad et godt børneliv er. Så hvis du ikke synes, det at sidde fem timer i træk ved en computer er tilfredsstillende, må du opstille nogle regler og lave nogle aftaler med barnet - og sørge for, at barnet har andre muligheder!
Det sidste kan jeg personligt, kun tilslutte mig - ligesom ved alt andet, gælder det om at finde sin egen holdning.

9 Comments:

Blogger lilian said...

Hej Karin og Lis...

-så er debatten på banen igen og jeg lover højt og tydeligt, at jeg ikke sletter flere indlæg!

KH Lilian

3:25 PM  
Blogger mrskarin913 said...

Hej Lilian.

Det er dejligt med en debat selv om at vi jo var enig i dit tidligere indlæg.
Det er vi stadig. Jeg synes, det er et godt indlæg, du her har lavet igen, og emnet er jo lige aktuelt.
Det var en forspørgelse til det tidligere indlæg, og bestemt ikke et skælden ud jeg kom med( så skal du se og høre, når jeg en sjælden gang skælder ud).
Jeg tolker det sådan, at jeg var en af dem, der havde vist interesse for emnet, og så er det jo altid interessant, hvor diskutionen førte hen.*LOL*

4:27 PM  
Blogger lis faurholt said...

Jeg lagde 2 links, som jeg synes gav væsentlige, faglige bidrag til debatten. Et interview med Carsten Jessen i Børn & Unge, hvor jeg især sætter pris på den nuancerede analyse af børnelivet anno det 21. århundrede. Dermed lægger Carsten også afstand til den noget forsimplede årsag -> virkning debat, der ofte føres. F.eks.: det er computeren/medierne, der er skyld i "vold", "dårlig kondition"... fortsæt selv listen :)

Det andet link var så vidt jeg husker til rapporten: Uformelle læringsrum. Forskningsrapport i tilknytning til IT i DUS´en/SFO´en (også af Carsten Jessen).
Især beskrivelsen af det uformelle læringsrum (side 32 - 34) er jeg meget begejstret for - ikke mindst den indirekte beskrivelse af pædagogers kompetencer, som er i afsnittet, synes jeg må være meget væsentlig for jer?

10:24 PM  
Blogger lis faurholt said...

Jeps, det er nøjagtig det, der er pointen - at der ikke er tale om erstatning, men om supplement!
Og det kan være svært at forstå for de generationer, hvor teknologien (PC og mobil) ikke stod på natbordet, da de blev født *lol*

4:36 PM  
Blogger lilian said...

Tak for alle jeres kommentarer...
-jeg mener heller ikke, man skal være så forbeholden overfor computere. Min datter i 7. klasse bruger den flittigt - både til sjov, men også i skole-sammenhænge. Hun har lige lavet en rapport i fysik om Kromotografi, og hentet en masse nyttigt information ned fra nettet - de muligheder havde vi ikke dengang, så det er da ideelt for de unge. Jeg ved også hvor meget, jeg selv bruger det - kan nærmest ikke undvære det!
Der ligger jo simpel hen en masse viden og venter på en!
Der skal bare være lidt både og...
Lilian

12:46 PM  
Blogger lilian said...

Hej Karin
-det med at 'skælde ud' - var ment som sjov....ikke noget alvorligt i det!
Hej fra Lilian

12:48 PM  
Blogger mrskarin913 said...

Hej Lilian.

Jeg er med, på banen igen, har lige haft lidt et aftenmøde på mit job, hvor alle dagplejerne har været samlet på Esbjerg Seminarium, hvor vi hørte om læreplaner. Det er jo meget aktuelt i disse tider.

MVH Karin.

7:41 PM  
Blogger lilian said...

Hej Karin
-i dagplejen her i Tønder, er de igang med læreplaner i det daglige. De skal hver uge skriftligt gøre rede for - i en given aktivitet - hvilke kompetencer de har været inde over.
Sedlerne bliver så samlet på kontoret - et kæmpearbejde, men kvaliteten i dagplejen må nødvendigvis synliggøres noget mere, hvis dagplejen skal 'overleve'.
Hvad skal I gøre i Esbjerg, eller er I ikke noget så langt endnu?
-Lilian-

9:04 AM  
Blogger mrskarin913 said...

Hej Lilian.

vi har en dagpleje her i kommunen som tidlig var ude med at implementerer lærerplanerne i vores dagligdag.

Der bliver afholdt 6 aftensmøder over vinteren, hvor vi får afspadsering for at møde. Der bliver undervist i lærerplanerne af gode foredragsholdere og undervisere, der er tilknyttet Esbjerg Seminarium.

Vi samledes i grupper en hel lørdag, hvor vi også får undervisning i lærerplanerne.

I min gruppe er vi 6 dagplejere som laver en mappe der skal følge barnet med over i børnehaven, det er en slags barnets bog hvor vi fortæller om dagligdagen og højtiderne i ord og billeder. Vi laver legestueplaner og sørger for at vores tema for året bliver indraget i de aktiviteter vi har i legestuen. Alt det var jeg med til at indfører for ti år siden nu hedder det bare lærerplaner, men vi var to dagplejer der satte tingene i system i vores legestuegruppe og det kører på skift så alle kommer med og har indflydelse uden spildtid for børnene.
vi sparer meget tid, ved at have det planlagt og forberedt, inden vi mødes, og det går også efter tur hos dagplejerne.

I hele Esbjerg kommune er det forskelligt fra område til område, og de distrekter der skal skrive ned fra dag til dag, der føler dagplejerne, at det er en kontrol fra dagplejepædagogens side, men som vi gør det, med at lave den mappe og deles om at tilrettelægge aktiviteterne i vores legestuegruppe, er klart at fortrække, at arbejde bevidst under ansvar fremmer efter min mening lysten.

Hilsen Karin.

2:13 PM  

Send en kommentar

<< Home

This album is powered by BubbleShare - Add to my blog