torsdag, marts 09, 2006

Med venstre hånd!

Min datter er venstrehåndet - ikke fordi det er noget særligt i sig selv - men det har givet anledning til nogle pudsige episoder i hverdagen. I køkkenet med knivene som faktisk kun var beregnet til højrehåndede, når hun tegnede blev hun smurt ind i farve og tuds på hele håndfladen osv., og når hun cykler har hun tendens til at 'trække' til højre dvs ud midt på vejen...ikke så heldigt.
Trækker hun fx sin cykel, har hun den på hendes venstre side...men men skal hun sætte den fra sig på støttebenet, skal hun enten læne sig indover cyklen, eller gå om på den anden side, for et støtteben kan åbenbart kun monteres på cyklens højre side!
Da hun startede med at skrive små ord i 'hendes lille skrivebog' skrev hun fra højre mod venstre - det gør hun dog ikke mere, men nu hvor hun går i 1. klasse, og øver
læsning, kan hun godt indimellem læse ordet bagfra - det sker sjældent - og så retter hun det med et nårja!
Eller da jeg skulle lære hende at flette julestjerner - det gik bare slet ikke - hun 'maklede' rundt med det - indtil det gik op for mig, at jeg jo viste hende det 'på min måde'. Hun skulle lige bytte hånd - så gik det langt bedre.
Men jeg skal til stadighed minde mig selv om det, når jeg fx skal vise hende hvordan og hvorledes.....
Venstrehåndede er en minoritet. Vi bor i et samfund, der er indrettet til højrehåndede. Det gælder alt, lige fra sakse og dåseåbnere til haveredskaber.
Men hvorfor og jeg spørger bare, er alt til venstrehåndede meget dyrere end til højrehåndede?

Selvom de fleste af os nok tilhører det store højrehåndede flertal, kan det være en god ide, at flytte computerens mus, så den betjenes med venstre hånd. Det viser et canadisk forsøg, hvor en forsker bad 27 højrehåndede styre musen med venstre hånd i en måned. Det tog naturligvis deltagerne lidt tid at vænne sig til det, men det viste sig rent faktisk, at de fleste blev rigtig glade for at bruge venstre hånd. De oplevede færre gener i form af ømhed i skuldre, vrist og arme, og da forsøget sluttede, valgte 16 derfor at lade musen blive på venstre side af tastaturet. Det er tilsyneladende netop det, der gør forskellen, for befinder musen sig på den side af tastaturet, skal man ikke række så langt ud efter den!
Måske var det en ide for os?

4 Comments:

Blogger Anne-Mette said...

Hej Lilian. Din historie får mig til at tænke på min mor. Hun er også venstrehåndet. Da hun var lille og gik i skole blev det at være venstrehåndet også kaldt for kejthåndet og det var ikke vel set. Derfor blev min mor tvunget til at lære at skrive med højre (hvilket har resulteret i, at hun i dag også er genial til at skrive spejlvent;) Men det var hårdt for hende. Siden har hun også anskaffet sig reskaber specielt til venstrehåndede... Det sjove er så, at vi, min søster og jeg den dag i dag har lært at bruge bl.a hendes saks, og vi kan godt være i tvivl om hvad der er den rigtige side til gaflen og kniven når der skal dækkes bor...vi mærker ikke forskellen om vi putter kniven i den ene eller den andne hånd:) Knus Anne-Mette

3:09 PM  
Blogger lilian said...

Hej
-tak for jeres indlæg. Heldigvis bliver der da ikke udøvet tvang mere m.h.t hvilken hånd, man bruger...med hensyn til kreativiteten og Louise er hun helt vild med at tegne, male, klippe og klistre, og hun rimer helt vildt godt...måske er der noget om snakken...Lidt sjovt at der er overtal af venstrehåndede nede ved dig Maria...
-Lilian-

5:52 PM  
Blogger sandra said...

Hej Lillian. Har netop læst en pudsig artikel om dette i Weekendavisen - du kan osse læse den på www.weekendavisen.dk - artiklen kan du finde på forsiden under "Kejtet" og kan læses uden at logge in - kunne desværre ikke få linket til at virke....
Hej. Sandra

10:28 PM  
Blogger lilian said...

Hej Sandra
-tusind tak for det - det vil jeg gøre, der findes faktisk ikke ret nedskrevet om netop det, så den bog jeg har er på svensk - godt nok er jeg 'sjællænder', men det tager lidt tid at læse den.....
Knus Lilian

8:26 PM  

Send en kommentar

<< Home

This album is powered by BubbleShare - Add to my blog