Så mange er ordene!

Du har slidt dig en pukkel til af tus'ner af ord, den hænger som en bisværm over din ryg, og summer dine øren fulde.
Et konlyliekog af hovmodig lærdom, fine hjerneord i svære sætningsmønstre med begyndelse og ende og mange højtidelige nuancer.
Din hverdagslængsel efter fælles liv, din ømhed og kærlighed, din glæde, sorg, vrede, angst må finde ord, må kunne siges, så de siger os noget, må kunne skrives uden at miste deres håndgribelighed.
Ord som runde sten i hånden, gode at føle på, slå smut med kroppens varme i ordene, forstandens stærke bund.
Kender du ordenes væsen og brug kan du hverken gøres døv eller stum. Du kan samle dem op på gader og veje, blandt kammerater og uvenner, hos børn og gamle, i skolen, i TV og radio og i billedbladet.
Det første i verden er ikke ordet. I begyndelsen var det den ubændige lyst til at leve og sætte sig spor.
Ordene skal su bruge til at se dig selv og nå de andre.

Henrik Sidenius