mandag, marts 27, 2006

Pædagogstuderende på:


Sticker
Originally uploaded by LizArt.

fredag, marts 17, 2006

Leg....

Hvad er leg? - leg kan vel betragtes som en mental tilstand, hvor man opretholder en vis afstand til virkeligheden, og hvor det, man siger og gør, ikke skal tolkes alt for bogstaveligt. Det der gøres, siges og tænkes er ikke, hvad det ser ud til at være. Det er leg og skal forståes på legens præmisser. Denne mentale tilstand delagtiggør man omgivelserne i ved hjælp af kommunikative signaler. Man signalerer med øjne, mimik og stemmeføring og med hele sin opførsel....
(Birgitta Knutsdotter Olofsson - Skal vi lege?)

onsdag, marts 15, 2006

Måske ringer de i morgen?

Ensomhed blandt unge er et stigende problem...selv i vores høj-teknologigske samfund, hvor det er blevet noget nemmere at komme i kontakt med hinanden på alle tider af døgnet, enten via sms, msn, skype osv. Men måske er det netop det, der gør det. Det er blevet mere synlig, hvem der er populær, og hvem der ikke er det. Det afslører den velkendte bibbe-lyd fra mobilen. Flere unge 'mangler' det, hvad de kalder en rigtig ven, de mangler de tætte relationer, som giver en selvværd og opbakning. Jeg synes, det er rigtig skræmmende, hvis det her er en tendens, der er stigende. Man kan kun gætte sig til, hvad der skal blive af de unge, der går rundt med en følelsen af ikke at være noget værd. I forvejen er teenageårene ikke de nemmeste at komme igennem, med alle de krav der stilles nu om dage. Du skal gå i det rigtige tøj, være online, slank, se godt ud....!
Jeg læste et indlæg på Helse om ensomhed blandt unge - en ung udtalte, at "Dengang hvor de mobbede mig og sendte hadefulde sms'er, gad de da i det mindste bruge tid på mig -nu gider de ikke engang det!" - "Nu bliver jeg bare ignoreret, og det er næsten værre!"
Som forældre kan vi være mere opmærksomme på vore børns ve og vel - men jeg mener også, at det er en opgave både for læreren og pædagogen, der er tæt på børnene i de sociale sammenhænge i skolen og i klubberne.
For desværre er selvmord blandt unge et stigende problem!

tirsdag, marts 14, 2006

Så kom vi på forsiden...


My creation
Originally uploaded by liliancvu.
Vi var på vores første ski-ferie i år-jeg har længe krøbet udenom, når min mand foreslog det, men nu gik den ikke længere!
Vi tog afsted i uge 6, og havde en forrygende uge på dette hyggelige ski-sport sted. Det ligger ca. 350 km. fra Gøteborg, og kan kun anbefales.

-Lilian-

mandag, marts 13, 2006

Kan I ikke bare løbe ud og lege?

(Artiklen er fra Helse)

Sidder du nu foran computeren igen? For mange forældre er det en kilde til frustration, når børnene sidder i timevis, og spiller computer. Også selvom de sidder dybt koncentrerede sammen med kammerater i en tæt ring om computeren, og tydeligvis har det sjovt. Kan de ikke bare løbe ud og lege, ligesom vi andre gjorde?
Problemet er, at der ikke var noget, der hed computere eller internet, da vi var børn. Hvis vi spillede spil, foregik det med brikker på et bræt, og når vi var sammen med kammeraterne, legede vi gerne nede i gården, i haven eller rundt omkring i kvarteret og på legepladsen.
-Computeren er opstået, efter at vi selv er blevet voksne, så vi har ikke oplevet computerspil som en del af vores legekultur, siger formanden for Medierådet for Børn og Unge, lektor, cand.pæd. Karsten Gynther. Derfor tager vi lidt afstand fra det. Vores manglende kendskab til computeren og internettet giver grobund for bekymring: Er det ikke farligt? Bliver de ikke bange? Og kan de ikke gå hen og blive voldelige af de spil? Flertallet af de danske forskere mener ikke, at børn opfatter volden i spillene som virkelig vold, men mere som et element i legen.
Der er en glidende overgang mellem at være facineret af en ting - og til at have så overdrevent et forbrug, at man ikke kan styre det. Man må vurdere, om computerspillet eller surf på nettet er den primære aktivitet i barnets liv, så det ikke samtidig kan passe det, vi forstår ved et almindeligt, godt børne-hverdagsliv.
- Med computerspil som med alt andet handler det om, at du som forældre må engagere dig i dit barns liv ud fra dine værdier om, hvad et godt børneliv er. Så hvis du ikke synes, det at sidde fem timer i træk ved en computer er tilfredsstillende, må du opstille nogle regler og lave nogle aftaler med barnet - og sørge for, at barnet har andre muligheder!
Det sidste kan jeg personligt, kun tilslutte mig - ligesom ved alt andet, gælder det om at finde sin egen holdning.

torsdag, marts 09, 2006

Med venstre hånd!

Min datter er venstrehåndet - ikke fordi det er noget særligt i sig selv - men det har givet anledning til nogle pudsige episoder i hverdagen. I køkkenet med knivene som faktisk kun var beregnet til højrehåndede, når hun tegnede blev hun smurt ind i farve og tuds på hele håndfladen osv., og når hun cykler har hun tendens til at 'trække' til højre dvs ud midt på vejen...ikke så heldigt.
Trækker hun fx sin cykel, har hun den på hendes venstre side...men men skal hun sætte den fra sig på støttebenet, skal hun enten læne sig indover cyklen, eller gå om på den anden side, for et støtteben kan åbenbart kun monteres på cyklens højre side!
Da hun startede med at skrive små ord i 'hendes lille skrivebog' skrev hun fra højre mod venstre - det gør hun dog ikke mere, men nu hvor hun går i 1. klasse, og øver
læsning, kan hun godt indimellem læse ordet bagfra - det sker sjældent - og så retter hun det med et nårja!
Eller da jeg skulle lære hende at flette julestjerner - det gik bare slet ikke - hun 'maklede' rundt med det - indtil det gik op for mig, at jeg jo viste hende det 'på min måde'. Hun skulle lige bytte hånd - så gik det langt bedre.
Men jeg skal til stadighed minde mig selv om det, når jeg fx skal vise hende hvordan og hvorledes.....
Venstrehåndede er en minoritet. Vi bor i et samfund, der er indrettet til højrehåndede. Det gælder alt, lige fra sakse og dåseåbnere til haveredskaber.
Men hvorfor og jeg spørger bare, er alt til venstrehåndede meget dyrere end til højrehåndede?

Selvom de fleste af os nok tilhører det store højrehåndede flertal, kan det være en god ide, at flytte computerens mus, så den betjenes med venstre hånd. Det viser et canadisk forsøg, hvor en forsker bad 27 højrehåndede styre musen med venstre hånd i en måned. Det tog naturligvis deltagerne lidt tid at vænne sig til det, men det viste sig rent faktisk, at de fleste blev rigtig glade for at bruge venstre hånd. De oplevede færre gener i form af ømhed i skuldre, vrist og arme, og da forsøget sluttede, valgte 16 derfor at lade musen blive på venstre side af tastaturet. Det er tilsyneladende netop det, der gør forskellen, for befinder musen sig på den side af tastaturet, skal man ikke række så langt ud efter den!
Måske var det en ide for os?
This album is powered by BubbleShare - Add to my blog